Fort Berthold reservatet

Arikaraerne, hidtsaerne og mandanernes (“de tre stammers”) fælles-reservat, Fort Berthold reservatet, med området opkøbt af nybyggere efter 1910

Fort Berthold reservatet er det knap 4.000 km2 store område i North Dakota på begge sider af Missouri River, hvor arikaraerne, hidatsaerne og mandanerne lever.[1]:188 Navnet skyldes de lokale handelsstationer Fort Berthold I og II, som de tre stammer handlede i fra 1846 og flere årtier frem.[2]:5 Reservatet blev etableret den 12. april 1870, og det ligger i et område kendt og brugt af hidatsaerne fra gammel tid.[3]:272 Efter landafståelser til USA i 1880, 1886 og 1891 fik det sine endelige grænser, men de brede floddale inde i reservatet langs Missouri River kom under vand ved dannelsen af Garrison Dam i starten af 1950erne.[1]:Kort overfor 238 Hovedbyerne er New Town med stammerådet, Twin Buttes, White Shield (opkaldt efter en arikara-høvding) og Mandaree.

  1. ^ a b Meyer, Roy W.: The Village Indians on the Upper Missouri. Lincoln and London, 1977.
  2. ^ Smith, Hubert G.: Like-A-Fishhook Village and Fort Berthold, Garrison Reservoir, North Dakota. Washington: National Park Service, 1972.
  3. ^ Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy